Ups!

Kunne pludselig komme ind at skrive på bloggen igen - det har jeg ellers ikek kunnet et stykke tid - troede den var død!

This is my blog...

Stjernetasten

"Stjernetasten" er skrevet af den franske forfatterinde, Benoîte Groult, der er i slutningen af 80'erne. Bogen fortælles af to kvinder, Alice (Benoîte selv??!!), en kvindelig journalist og forfatter i 80'erne, og hendes datter, Marion, der er 60 år. Desuden fortæller skæbnegudinden Moira med! Bogen handler om det at blive ældre, ikke længere at være stjernen (Alice), at leve i et åbent ægteskab og ikke få den, man elsker (Marion). Den handler også om at få en værdig død - selv at skulle bestemme, hvornår man skal herfra - ved at trykke på 'stjernetasten', som Alice har aftalt med Moira. Bogen er ikke kun for ældre, men kan nydes af alle. Den er skrevet med tør humor - fx. scenen, hvor Alice skal købe en computer af en ung fløs på Bd. St.Germain! Jeg ville dog ønske, hun ikke havde blandet Alices og Marions historier sammen, men måske har Groult været bange for, det snart ville blive nødvendigt at trykke på stjernetasten....

Skal der liv i bloggen igen?

Overvejer, om der skal lidt liv i bloggen igen???!!! Hvad siger de to faste læsere :-)

Rabarbermuffins

Jeg beklager, der ikke er megen aktivitet på denne blog, men jeg har haft svært ved at finde linien efter, 23-ting-kurset er stoppet. Men nu vil jeg på utallige opfordringer lægge min opskrift på rabarbermuffins ind.
Rabarber er - bortset fra skvalderkålen - det første spiselige, der titter frem i haven. Vi har kunnet plukke i mindst en måned, men først i wseekenden fik jeg lavet muffins - jeg er ikke den store bager! Her er opskriften:

125 g smør
125 g sukker
2 æg
150 g mel
1 tsk bagepulver
200 g rabarber i små stykker (er det meget sure rabarbere, må de gerne stå i blød i lidt sukker)
- og gerne 50 g smuttede og hakkede mandler
lidt vanille

Smør og sukker piskes sammen. Æggene røres i. Rør mel og bagepulver i og mandlerne samt vanille. Til sidst tilsættes rabarberstykkerne.

Dejen hældes i muffinforme. Jeg har en med tolv små, og det passer.
Bages i 20-25 minutter ved 175 g (varmluft)

Man kan desuden lave lidt rabarberkompot til. Jeg tør slet ikke nævne vanilleis, men det er selvfølgelig suverænt til noget med rabarber.
Til dessert kan man pynte en af disse trendy, aflange tallerkener med en muffin i den ene ende, en kugle vanilleis i midten og en lille 'snaps' rabarbersaft i den anden. Må sige, jeg ikke selv har sådan en tallerken, så det er ren fantasi!

"Klassen"

"Klassen" er en spændende film, som er et must, hvis man er lærer, pædagog, arbejder med flere kulturer, interesserer sig for undervisning - eller bare er frankofil! Den virker som en dokumentar, men er baseret på en bog, skrevet af den mand, der spiller sig selv i filmen, Marin. De unge er så vidt jeg har forstået amatører samlet fra flere forskellige skoler. Men de spiller, såman skulle tro, de bare 'var sig selv' - og replikkerne virker ikke som udenadslære.

Marin er ny lærer på et fransk gymnasium i en fattig bydel med overvægt af indvandrere. Klassen svarer aldersmæssigt til en dansk 9. klasse. Marin har sine problemer med klassen, der ikke er særligt motiveret for at lære noget som helst - de fleste i klassen er umiddelbart uden for pædagogisk rækkevidde.

Nu er det allerede over en uge siden, jeg har set filmen, så den er ikke helt present. Ilfg. nogle anmeldelser står Marin for en anderledes pædagogik end hans desillusionerede kolleger. Bl. a. bruger han den sokratiske dialog. Det er også rigtigt. Men jeg havde nogle gange fornemmelsen af, at det han sagde og gjorde ikke var optimalt - at en dansk lærer ville have grebet chancen nogle flere gange, hvor eleverne lagde op til en selvstændig mening. Det skyldes måske, at man ikke skal bedømme Marin ud fra en dansk pædagogisk tilgang, men ud fra franske traditioner. Eller også kan man mene, at filmen netop blev så ægte, fordi manden havde de bedste intentioner, og ind imellem lykkedes det bare ikke. De unge pressede ham til det yderste, en fornemmelse, man garanteret kender som lærer, men også som socialarbejder - og ja - bibliotekar i Vollsmose.

Filmen lægger op til mange gode diskussioner: skal man lægge distance til sine elever, eller skal man være ven med dem? Skal man stå fast ved et højt fagligt niveau i troen på, de kan og at det åbner deres øjne, eller skal man gøre noget helt andet? Skal man være demokratisk eller bruge sinmagt som lærer? Hvor langt skal man gå, når man selv har trådt i spinaten?

Filmen kan lyde kedelig - den er lang, og foregår 'mellem væggene' i en klasse (samt i et dødsygt lærerværelse) - men den er fascinerende!

Se den, før din elev!

Stormland

Jeg har lovet nogle nogle af mine Facebookvenner at anbefale nogle gode bøger - som en rigtig bibliotekar! Men jeg må tilstå, det ikke bliver til så meget med læsning af skønlitteratur mere. Hvad det skyldes, ved jeg ikke, men det bliver i hvert fald ikke til flere bøger om ugen, som i ens unge dage. Jeg synes også, bøger har sværere ved at fange mig, men måske er jeg bare blevet fanget af det moderne underholdningssamfund, som Bøddi hader!?

Bøddi er hovedpersonen i Hallgrimur Helgasons islandske roman: "Stormland", der er skrevet i 2005, inden der var noget, der hed finanskrise. Bogen kom på dansk i 2007. Det er en ordentlig basse, men den holdt mig fanget fra første til sidste side.

Bøddi er en rigtig kulturpessimist, der mener, det vestlige samfund er gået af lave med sine tv-soaps, burgerbarer og cola og ikke mindst det kommercielle, der gennemsyrer alt i samfundet. For ham er kultur alt fra Grettis saga til Goethe, men ikke ret meget siden da. Bøddi ville nok mene, at det, der sker i dag med finanskrisen, især i Island, er vores egen skyld, og at det islandske folk ligger, som det har redt. Han har en blog, selv om det netop må høre ind under det u-intellketuelle og kulturløse, han hader. I bloggen kritiserer han alt og alle, siden naboer, venner, øvrigheden. Han er skarp, sur, aggressiv og ikke mindst bitter. Han har mistet alt, sit job som gymnasielærer, sin mor, sit hjem - og selv om han er en selvfed og arrig mand, fremstilles han på en måde, så man føler med ham og ikke kan lade være med at synes, at han da også har lidt ret. Da han bliver far, kommer der en anden og mildere side af ham frem, men da han endnu en gang skuffes, er de rkune en vej frem: han rider til Reykjavik på en gammel hest for at skabe revolution, og hvad der sker undervejs og i Reykjavik, vil jeg ikke ind på.

Bogen er både morsom og alvorlig, spændende og kritisk. Sproget er genialt (og den er godt oversat), og jeg fik en stor trang til at se den by, hvor Bøddi bor. Fandt dne på Google Earth, fandt hovedgaden og landevejen osv. Jeg har aldrig været på Island, men har flere gange arbejdet sammen med islændinge, og det er mit indtryk, at bogen giver et rigtig godt indblik i dne islandske dagligkultur, som trods et tv-kiggeri, der ligner det danske, stadig rummer en vildskab og fanden-i-voldskhed.

Jeg kan kun anbefale bogen, der både er morsom og tragisk

9th Nordic Conference on Regional Library Activity

Odense Centralbibliotek var vært for den 9. nordiske konference for centralbiblioteker d. 19-21. januar. Det var spændende at deltage og møde kolleger fra hele norden. Klik på overskriften, så kan du se oplæg fra konferencen. Centralbibliotekerne er organiseret på mange forskellige måder, selv om de også ligner hinanden. I Sverige hører de under regionerne. Fælles er dog, at man bevæger sig fra at være en overbygning m.h.t. bøger til at være en dialogpartner og et ressourcecenter for de mindre biblioteker. Man bevæger sig også fra formidling til læring. Ikke alle steder har folkebibliotekerne det lige godt i disse år, men især Norge havde en tung historie at fortælle: mere end 40% af deres filialer lukkede i perioden 1998-2007. Nedskæringer på økonomi, åbningstider, nedgang på udlån og besøg. Hvorimod andre områder har fået tilført flere midler (sport, unge, kultur generelt). Der var dog også lyspunkter i form af nogle nye, flotte biblioteker.
I Danmark er der også blevet lukket mange filialer i forbindelse med strukturreformen. Dette har dog ikke betydet et stort fald i udlånet, mener man, men der er dog et generelt lille, men tydeligt fald i udlånet i Danmark. Vi er ved at bevæge os "fra bogcontainer til medborgercenter".
Det er mit indtryk, at vi i DK er langt fremme i skoene m.h.t. det digitale bibliotek. Bibliotek.dk bliver integreret med Den Store Danske Encyclopædi, således at låneren ved fx. søgning på Herman Bang både får bogtitler og artikler frem. Også sådan noget som Frilmstriben.dk, som bibliotekerne nu kan bruge gratis i en periode. Glæder mig til at lave biograf i Minimosen!
Netmultimedia.dk er også en spændende nyhed med spil, edutainment og læringsprogrammer.
Vores egen Jytte Christensen holdt oplæg om vores eget projekt Eksperimentarium for Integration, som vakte gehør hos flere af deltagerne. Det handler om kompetenceudvikling (gratis at deltage!) for bibliotekarer og andre, der samarbejder med folkebibliotekerne omkring integration.
Jeg selv viste gæsterne rundt i vores bibliotek og kulturhus og holdt et lille oplæg om huset og vores aktiviteter. Folk var imponerede over både indretning og aktiviteter, og mange gode kontakter blev skabt.

Det var også spændende at høre om det nye multimediehus, der skal ligge på havnen i Århus og skal indeholde nyt bibliotek, borgerservice og andre ting. De har været igennem en lang proces, der lyder givtig og inspirerende.

En atypisk uge...

Så er det snart weekend - lige en fredag på kontoret, hvor jeg skal nå en del, da ugen er gået med møder og konferencer.
Først med Nordisk konference for centralbiblioteker, med ca. 80 gæster på Odense Centralbibliotek fra de nordiske lande. Det var spændende både at deltage i konferencen, få besøg af dem på Vollsmose Bibliotek og ikke mindst at snakke med nordiske kolleger. Pinligt, vi ikke forstår hinanden bedre, vi måtte tale engelsk sammen. Mest på grund af finnerne, sagde vi som undskyldning, men i virkeligheden var der flere af os, der havde svært ved at forstå især det svenske.
I dag foregik det meste på dansk ved en konference i Eigtveds Pakhus: Integration og Biblioteker. Indledt af Peter Skaarup og afsluttet af Anne Marie Helger - hun bragte balance i tingene. Jeg har oplevet den kone og hendes show flere gange, men jeg hyler lige meget af grin hver gang. Og hun kan i den grad udnytte den kontekst, hun er i, hvad enten det er de fynske sygehuse eller de danske biblioteker. Som hun siger: Hyg dig med en bog, Få hjernen i kog (eller noget i den stil).
Jeg selv skulle også underholde lidt om Finfo.dk, men det var heldigvis inden Helger slog sig løs i hendes mørklagte villatelt (=charda, burka).

Så, nu er det sengetid...

Ja, det er ikke fra Vollsmose Bibliotek

Klik på billedet, så bliver det større...

Bibliotekarer

Jeg har måske bragt disse link tidligere, men inspireret at dagens Bibliotekspressen, men prøv: http://emp.byui.edu/raishm/films/introduction.html en annoteret filmografi, Librarians in the Movies.

Eller:

http://home.earthlink.net/~movielibrarians/

Hvad er en film uden bibliotekarer?

Nu med tæller...

Jeg har på en eller anden led fået sat en tæller på bloggen. Det kunne jo være, der var flere læsere, end jeg troede, også selv om mine madopskrifter er lidt mangelfulde.

Jeg har leget lidt med at søge i blogs. Det virker lidt tilfældigt. Det er ikke nemt at finde andres blogs via tags - også selv om an ved, de findes og er tagged rigtigt....

Mon der findes en anden måde at finde blogs på? Som nyhedsgrupper eller hjemmesider?!

1. januar 2009

Så er det dagen derpå - og den første dag i det nye år. Det er såmænd ikke så tosset, selv om der også er en lille tendens til at synes, at det er træls, der er gået endnu et år. Man bliver jo ældre. Så må man tænke på de 80- og 90-årige i familien, der stadig styrter rundt, går til badminton, yoga, tysk, syer patchwork og holder store julefrokoster. Så er det, man for alvor bliver deprimeret :-(

Jeg nyder nu sådan en dag, hvor ingen forlanger noget af en (bortset fra aftensmad - skulle det nu også være nødvendigt oven på al den gode mad i går!!??), fjernsynet kører, bøger bliver læst, der er stadig gang i julepynten, og solen har skinnet en stor del af dagen. Børnene har overlevet nytårsaften, i hvert fald den lille, den store har vi ikke hørt fra, men intet nyt er godt nyt (eller tommermænd). Der har sovet 5 ekstra her på "ungdomsherberget" (gad vide, om man ikke kan komme ind under ungdomsskolelovgivningen efterhånden??), så absolut intet at klage over, hvis man holder sig til den hjemlige andedam.

At 23ting nu er slut gør det svært at holde liv i bloggen. Hvad er det nu legitimt at skrive om? Er der nogen, der læser den ud over de tre faste? Må snart tage en beslutning ang., hvad den skal handle om.

Er i øvrigt glad for den lille MP3-afspiller, jeg vandt for at deltage i 23ting. Ikke fordi, jeg hører meget musik på den, men kan godt lide at lege med den, kan lide at have billeder med osv. Den skal jeg nok få brug for.

Så,nu er der en kat, der vil lege. Den tror, den er en hund: jeg kaster legetøj, den fanger det og bringer det tilbage. Den har lært at mjave juleaften (hvorfor mon lige den dag?), og det bruger den nu, når jeg tillader mig at sætte mig ved computeren.

Godt nytår til de 3 læsere!

Abstinenser....

Så er 23ting slut for denne gang - i hvert fald sådan officielt. Abstinenserne har meldt sig, trods juletravlhed, og måske skulle man være tosset nok til at starte forfra? Hmmm.... det bliver nok ikke til noget, men det kribler i fingrene for at lave et kursus til lånerne, komme i dybden med nogle af tingene osv. Men nu mangler man jo guleroden, for den er i hus! En dejlig lille sag i form af en MP3-afspiller (Creative) med etui (i sort oaseged med røde kanter, som Hyacinth ville have sagt) er præmien for at have gennemført de 23ting. Så nu er det den, der skal udforskes, selv om knægten synes, den passer lige ned i julesokken. Dér lander den ikke, han kan passe sin Ipod, kan han.
Måske vi skulle oprette en Facebook-gruppe, os deltagere og specialister, så vi har ét sted, hvor vi kan hjælpe hinanden, når vi fumler rundt i cyber...? Det ville måske også hjælpe på abstinenserne.

Travlhed

Der kommer vist ikke til at ske meget nyt på denne front inden jul - altså på 23ting-fronten. December er som altid en travl måned - især på arbejdsfronten - resten sker mest lige op til juleaften og i selve juleferien. December er en kort måned, hvor meget skal afsluttes, og det kan mærkes, synes jeg.
Lidt leg er det dog blevet til, men ikke noget, der bliver lagt på bloggen - dvs. forsøgene er værre end noget af det andet, der ligger her!
Selv om der ikke lige står 23ting på programmet i disse dage, betyder det ikke, at 'tingene' og andre it-ting ikke bliver brugt. I dag har jeg bl.a. bikset med storskærmene, der ikke plejer at drille. Jeg tror, der skal trykkes på nogle knapper, der ikke er til at nå, fordi de er tyverisikrede, hænger højt mv. Så har jeg også lavet et julebrev med billeder, spalter mv. Det drillede, fordi jeg ikke kunne få adgang til det drev, hvor vores foto ligger - håber, det virker i morgen.
Jeg har brugt Facebook til at lave reklame for et arrangement, vi afholder på biblioteket i morgen, eller rettere i Vollsmose Kulturhus' Store sal: Freestyle Phanatix kommer med deres performance show: Busta Da Breakz. Glæder mig meget, og håber, teknikken mv. funker. Oprettede også en annonce på Facebook - ind til jeg opdagede, det kostede penge!

Så lidt bliver derløbende fiflet med IT, ud over det daglige med e-mail, kalender, regneark og tekstbehandling

Podcast

Prøver at podcaste (eller forberede det)direkte fra min laptop - men det lyder ikke for godt. Det er ellers en af de ting, jeg gerne ville arbejde lidt ekstra med, men det er svært her op til jul, hvor der er knald på både hjemme og på arbejdet. Samtidig er det ved at være opløbsheatet på 23ting, og jeg har faktisk ikke styr på, hvad jeg har blogget om, eller hvad jeg ikke har nået! Jeg har arbejdet md e-kalendre, men det har jeg vist ikke nået at skrive om. En ting, jeg i den forbindelse gerne ville have styr på er, hvordan man via Notes, som vi bruger i Odense Kommune, kan invitere folk, der bruger et andet system, til møde via "Arranger møde". Det kan lade sig gøre fra Outlook, det har jeg oplevet, altså at en, der sidder med Outlook, har inviteret mig til møde, hvor det så lander hos mig, som om det var en fra kommunen. Ganske smart.

Det er ærgerligt, at 23ting snart er forbi, og jeg tror, der skal et eller andet til for at holde gryden i kog. Jeg synes, vi har fået et overblik, men der har ikke været tid til at gå i dybden. men det bliver vi nødt til i det øjeblik, vi skal undervise lånerne systematisk i det. Der står i vores virksomhedsplan for 2009, at vi skal indføre brugerne i web 2.0-teknologier, så det er bare med at komme i gang. Vi har besluttet at gøre det i Vollsmose, hvor vi ind til nu har undervist individuelt i diverse 'ting'.

23ting-kurset minder om et gammelt kursus på uni, hvor vi skulle gøre en ny ting hver 14. dag, men der var ikke så mange spændende ting dengang, fx. havde vi ikke internet og farveskærme, ja vi havde ikke engang programmer som Officepakken. Det var hårde tider, og vi var taknemmelig for lidt. Ofte skulle vi cykle den lange vej til uni i sne og slud....

Jeg kommer til at savne det skub, vi har fået hver uge i 23ting. Det har været sjovt, men jeg har som sagt savnet at gå i dybden en gang imellem, og jeg har savnet at have haft tid til at arbejde med det sammen med kolleger - det er mest foregået alene om aftenen eller i weekenden. Måske vi skal lave nogle videregående workshops af og til, med et større mål for øje, måske kommer det helt af sig selv i det daglige. Det er nok forskelligt, hvad vi hver især får brug for - eller synes, er sjovt og givtigt.

Dipity og podcast

Dipity - det er bare alle tiders, men jeg har ikke helt styr på det endnu. Måske man skulle lave en Vollsmose tidslinie i stedet for en Wiki?! Jeg elsker tidslinier, måske fordi jeg aldrig har været god til årstil. Mange hjemmesider har tidslinier, fx. museer, og også Kvinfo, hvis jeg ikke husker helt forkert.
Det skal dyrkes noget mere.
Men ellers må man jo lige sørge for at gøre tingene færdige, nemlig podcast, som vi helt klart kan bruge på jobbet, fx. når børneklubberne skal lægge noget på nettet, nyheder på flere sprog osv. Der kræves jo ikke fine lydværksteder, men vist nok en god mikrofon. Hmmmm...er bange for sønniken podcaster noget, han har optaget med sin mobiltelefon.....nemlig mig, der synger La camisa negra. Sker det, så er jeg fri for at købe julegaver til ham.

MindOmo

Har leget med MindOmo og blev lidt skuffet. Ganske vist er det gratis, men det er da godt nok det mest bøvlede mindmap-program, jeg nogensinde har arbejdet med. Jeg brugte al for lang tid, og så fik jeg det alligevel ikke, som jeg ville have det!
Okay, man kan sikkert godt lære det bedre at kende osv. - men er man førstegangsmindmapper skal man ikke tro, det altid er så træls! Det kan være rigtig sjovt og gå rimeligt hurtigt.

Mindmaps

Mindmap er et værktøj, jeg elsker! Det giver overskuelighed på én side, man kan tænke cirkulært og samtidig beholde hierarkiet, man kan sætte ting i forbindelse med hinanden osv. Jeg bruger det rigtig tit, fx. når jeg brainstormer i forhold til et projekt, når jeg skal skrive en statusrapport, når jeg underviser. Jeg har også undervist i mindmaps, bl.a. på et kursus, hvor vi brugte IT til personlig og arbejdsmæssig udvikling. Laver man dem i hånden, kan det hurtigt blive noget rod - i hvert fald, når det er mig, der gør det - så et program er alle tiders. Især, når det kan snakke sammen med tekstbehandling. Fint, vi får et skub til at komme i gang med det her.

Her er et eksempel på en Harry Potter-mindmap, som jeg IKKE har lavet, men som jeg givet ville få brug for, hvis jeg skulle i gang med de bøger igen. Er nogle gange selv nødt til at skrive navne ned, når jeg læser bøger med mange personer (man bliver jo ældre...), og så er mindmapmetoden bedre end bare at skrive dem på en lang række.

Dipity (hedder det vist) glæder jeg mig også til. Håber, det kan integreres i ens blog eller i Facebook, hvor jeg deltager i en meget nostalgisk gruppe, der godt kunne bruge det værktøj.

Doodle, Wikier mv.

Der er brændt mange frikadeller på siden sidst, og der er blevet arbejdet med både det ene og det andet i forhold til 23ting, men ikke blogget!
Doodle kendte og brugte jeg i forvejen - alle tiders værktøj!

En Vollsmose-Wiki - det vil jeg nøje overveje. Jeg tror, den skulle skrives af et team, for her sker rigtig meget herude, også selv om man holdt sig til projekter og aktiviteter. I forvejen bruger vi megen tid på at fodre Vollsmose.dk, Vollsmose Avisen, Facebook og vores egne kanaler - skal det hele med på bloggen, får vi travlt! Men skal det hele også med? Er det ikke en bibliotekarting, jeg måske burde sætte mig ud over? Jeg må indrømme, at jeg synes, der er behov for det store overblik herude. Men det er nok Vollsmose.dk, vi skal fodre med aktiviteter, projekter mv.

En blog skal være personlig, men man kunne jo godt samle et team af forskellige folk, der havde en fælles blog, der beskrev de ting, vi brænder for her og nu. Men som professionel vil man jo aldrig kunne skrive på samme måde som en beboer. Ordene skal vejes, og intet her i Vollsmose er neutralt! Så helt ukompliceret er det jo ikke. I forvejen er der mange herude, der blogger forskellige steder.

Kommentarer modtages gerne - og tak for dem, der allerede er kommet!

Wiki

Jeg har fået læst lidt om Wiki'er, mens frikadellerne forsøger at brænde på. Det er et rigtigt spændende område, en anden måde at organisere viden på osv. Der er noget af teknikken, jeg aldrig har fået helt styr på, så det burde jeg rode med under kurset. Jeg drømmer om engang at få lagt noget ind i Wikipedia omkring Åben Datastue for Kvinder - har jo været med fra start til slut - for datastuen var jo et stykke kvindehistorie, der også handlede om IT-pædagogik, alterntative vejledningsformer og andre sjove ting. Mit problem er tiden, og det med at huske. Jeg er ikke god til at huske, hvad der skete hvornår, som historisk kilde er jeg forholdsvis utroværdig, og jeg har ikke magtet at gemme alle minderne fra datastuen. Jeg har jo også travlt med at få gemt de rigtige ting om Vollsmose Bibliotek, der måske også går over i historien engang, selv om jeg ikke håber, der sker en lukning i min tid!
Jeg kunne også tænke mig at arbejde med en wiki, som vi kunne bruge i hverdagen på biblioteket. Mangler lige en god idé.

Så, nu lugter her ret brændt!

Dot blog - det går stadig godt....

Sidder og blogger lidt, mens jeg hører en af facebook-veninderne i radioen. Veninde er så meget sagt, har aldrig snakket med konen in real life, men alligevel... En anden af de virtuelle 'veninder' har inviteret til reception på Bogmessen, så måske kan det virtuelle blive lidt mere real. Det er før set.
Jeg synes selv, jeg har et afslappet forhold til livet i cyberspace. Jeg rynker ikke på næsten af det, jeg falder heller ikke pladask for det, men det kan noget - det udvider verden på en eller anden led. Det kan også misbruges, bruges til eskapisme, man kan blive ludoman, chatoman, datingman og meget mere. Men sådan er det jo også med 'det virkelige liv'.

Børnene og de unge har jo også taget det til sig, og næste generation af voksne er i gang i disse år, fx. på Fjæsbogen. Jeg synes dog, det er vigtigt, at børnene lærer, hvor snu de ikke så flinke voksne mennesker kan være. Der skal såmænd ikke så meget til, før en voksen kan finde et barn via ganske få oplysninger, fx. hvilken skole, man går på, hvilken slags cykel, man har osv. Det er ikke altid nok, at børnene lærer, de ikke skal bruge deres rigtige navn og opgive deres adresse. Nogle af disse web2.0 teknologier duer heller ikke, hvis man er anonym - fx. Facebook.

Ugens opgave er wikier. Vi skal vist ikke selv lave en, det havde jeg ellers glædet mig til, men indrømmer også, tiden er knap. Der er mest tid til det ikke-krævende som at blogge og kigge lidt i Facebook. Jeg var med i en wiki en gang, men vi brugte den faktisk mere som en blog. Det var omkring netværk, altså networking, som jeg har undervist lidt i. PS Er billigere at hyre end Suleima, men det går også lidt langsommere ;-)

2 faste læsere.....

Fedt med to faste læsere, tak for, at I gider. Så skal jeg jo til at strenge mig an! Det bliver nu ikke i dag, skal jo også passe fjæsbogen, hvor jeg har fået en låneropgave :-) Vidensdelingmødet i dag på hovedbiblioteket kan godt vise sig at være til nytte i den forbindelse! Det er i det hele taget en god idé med de vidensdelingmøder - ikke alle steder, man har råd til den slags, og det giver altså mere end at læse en artikel på nettet, selv om det også kan være godt. Man lærer også sine kolleger bedre at kende, så lad os holde fast i det.


Fotoet er ikke mine to faste læsere, men mine to drenge: den lange til venstre er min biologiske (har en til) på 15 år og 187 cm, den anden passede jeg i Paris for 34 år (sic!) siden. Han er 39 år og lidt mere fransk i størrelsen. Ingen af dem har tilsyneladende taget skade af min pasning og opdragelse! Billedet er kun med for at fange interessen, og fordi jeg ikke lige havde et med mine to faste læsere - det må komme.

Databussen

Jeg fandt lige dette billede af vores gamle databus fra Åben datastue. Billedet er taget i bakspejlet og viser, hvor lidt plads, der var i bussen, men også miljøet. Der var 10 stationære pc'er samt et par bærbare (de var nemlig for dyre og sarte, da bussen blev 'opfundet' i slutningen af 80'erne). Bussen indeholdt ellers tavle, tv og video, overheadprojector samt kaffemaskine. Ideen huggede jeg fra bogbusserne: vi kunne komme ud og undervise i edb i de tyndt befolkede områder og måske lokke nogle af de kvinder ind i bussen, der ellers ikke mente, de kunne lære edb. Sådan var det jo af og til dengang - nu har kvinder jo for længst overhalet mændene:-) Dengang var der ikke noget der internet og web2.0 samt 23ting, men vi underviste i mange andre ting og kom da også på internet, da det blev tilgængeligt. De sidste år var det især Officepakken, billedbehandling, internet og hjemmesider, der var søgning til. Der kunne sidde ti forskellige i bussen og arbejde med ti forskellige programmer! Derudover gik en del af tiden med vejledning, da det var ledige, der kom i bussen. De fleste kom videre med enten job eller uddannelse, og mange lærte, at det kunne være sjovt at lære og meldte sig til VUC, AMU mv. i nærmeste by.

Der var også indbygget generator, da vi hele tiden havde nye holdepladser, men som regel endte det altid med, vi kørte på 'landstrøm'. Daggi, der ses stående på billedet, var både chauffør, underviser og IT-kvinde - det var både det mest økonomiske og det mest pædagogiske. Databussen har besøgt mange byer på Fyn og omkringliggende øer - hvis ellers færgen var stor nok. På Avernakøfærgen var der næppe plads til en våd Berlinger mellem bussen og færgevæggen, da Daggi bakkede den 12 meter lange færge om bord.

Databussen var så vidt vides den første af sin art: en 'selvkørende' datastue med plads til så mange brugere. Jeg selv havde kun set busser o.l. med enkelte computere eller også var det skurvogne med faste stadepladser. Databussen blev kendt i det meste af verden og vi havde mange gæster, der ville se den og selv lave sådan en bus. Det er nu ganske almindeligt, fx. har mange skoler på landet i Tyrkiet databusser. I Tampere har de stadig en databus, som var vores venskabsbus, og i England bruges de meget til at komme ud til fx indvandrerkvarterer. Alle de tekniske problemer, vi selv skulle finde en løsning på, er der i dag nye muligheder for at løse, bl.a. trådløst internet, som vi ikke havde råd til eller mulighed for.

Forleden blev jeg helt nostalgisk (endnu engang), da jeg i tv så Databussen køre rundt som jobbus i det sydfynske. Computerbordene og pc'erne var fjernet - nu bruger man kun laptops - men ellers ligne hun sig selv (databusser er hunner ligesom skibe og kraner). Det er utroligt, der er gang i hende endnu, og dejligt, at hun bliver brugt til noget fornuftigt.

Skriftfarven i dag er pink, for det var Databussens farve - bemærk stolene. Værktøjskassen havde samme farve.

Vel overstået GF i BF

Jeg har været til generalforsamling i Bibliotekarforbundet (som det stadig hedder....). Det var en god GF, både fagligt, og også m.h.t. at møde gamle venner (fra sådan cirka 30 år siden...). Det er en velkendt floskel, men det er altså utroligt, som tiden går! Heldigvis sker der forbedringer. En GF i BF forløber i vore dage uden de store slagsmål, men med gode debatter. Tiden overholdes, udsigten på Nyborg Strand er blevet bedre (eller er det ny sal med store vinduer, der gør det), men man kan ind imellem savne 'de gamle', der slåssede om at komme på talerstolen og sige kloge, indviklede og meget politiske ting.
Dejligt at se, hvor mange, der vil stilled op til hovedbestyrelsen!

Og så har jeg da også nået at lege med den nye gadget, man fik foræret af Sampension: en elektronisk nøglering, hvor man kan lagre sine fotos. Stoppede den i ørene, men nej, det var ingen Ipod!

Der har således ikke været tid til at lege med 23Ting i denne weekend, ud over fjæsbogen, hvor der er gang i Nyborg-nostalgien. Minder mig om, at barndommens ishus ved Nyborg Strand er forsvundet i hotellets trang til udvidelser.

Så er det Sommer!

Del.icio.us

Et kort indlæg: det kører bare, det er delisiøst!

Last.fm, netmusik usw

Det forekommer mig, at et af mine indlæg er forsvundet, eller også er det noget, jeg har drømt! Jeg mener, jeg skrev om Netmusik, der drillede lidt, men nu er det lykkedes. Samme med YouTube og Last.fm, som jeg var på. Har dog ikke nået at prøve det hele. Kort sagt, er nogenlunde med, men skal arbejde lidt mere med Del.icio.us.

Last.fm bruger jeg nu ikke så meget. Jeg har aldrig været god til at høre musik, når jeg sidder ved computeren - og det forstyrrer jo også naboerne, hvis man ikke bruger lyttebøffer. Jeg synes også, det kræver en bedre lyd end der er på den kommunale pc på kontoret. Men det er vigtigt at kunne bevæge sig rundt i disse ting, så kan man jo vælge til og fra. YouTube bruger jeg mest til sjov, men som jeg tidligere har nævnt, har jeg også brugt det til infosøgning, og til at genopfriske hukommelsen omkring musik fra ens unge dage - utroligt, hvad der er lavet optagelser af! Det var fx. også sjovt at kunne se Outlandish, da de spillede til vores indvielse af Kulturhuset i Vollsmose, for jeg havde den dag ikke tid til at se hele koncerten.

MySpace kender jeg fra ungerne, der 'bor der', men bruger den også selv en gang imellem - har dog ingen side. Det var bl.a. her, jeg fandt lokale bands til indvielsen af kulturhuset.

Ellers må jeg indrømme, der går al for meget tid med Facebook. Det holder ikke i længden, og man får faktisk heller ikke så meget ud af det, men lidt forfalden bliver man altså. Jeg synes, det har været sjov at finde gamle studiekammerater og klassekammerater. Fx. at se billeder fra dengang, man gik i 7. klasse. Skal man bruge det til professionel pr kræver det en særlig indsats og energi. Et eksempel er Liv Mørk, der har bygget et helt forløb op om hendes nye krimi, ja, hun harjo en identitet, der bl.a. er skabt via cyberspace. Skal vi gøre det samme i biblioteket, skal vi ikke prøve at lave en nyhjemmeside, men lade en opfindsom person køre noget sjovt, der rykker - har ikke lige idéen.

Kort sagt, jeg hænger stadig på med de 23ting, men er dog også glad for, at det hele ikke var nyt, for så har man da godt nok travlt! Jeg synes, det kniber med at få skrevet de problemer ned, der har været undervejs - eller de gode ting - så der har ikke været så meget ping-pong med eksperterne. Men det er jo min egen skyld!

PS Buddingen blev god, men var lidt fromageagtig og ikke helt ulækker nok til at opfylde nostalgien!

Budding

Så er det weekend, og hvad gør man, når man har lovet sin nostalgiske lillebror budding, som vor mor lavede den??? Man går på nettet og finder Budding.dk, De Royale Danske Buddingentusiasters fantastiske hjemmeside!
Efter at have besøgt denne hjemmeside, står man kun tilbage med ét problem: Skal man forsøge sig med den klassiske (køb et pulver) eller med en trefarvet, dergiver mindelser om en trefarvet is ved Halloweentid, en med amaretto og makroner eller noget helt tredje?

Besøg hjemmesiden, der er næsten lige så fantastisk som den for hindbærentusiaster (kan jeg skrive om en anden gang).

http://www.budding.dk

Bemærk dagens tekstfarve, der sikkert er ulæselig!

Flickr

Så nåede jeg også at lege lidt med Flickr, selv om jeg har snydt og ikke taget 'touren' - det er jeg nogle gange for utålmodig til. Jeg har fået lavet forbindelse direkte fra Flickr til bloggen, så jeg kan lægge billeder direkte på bloggen fra Flickr. Smart!
Det er ganske vist ikke et billede, jeg selv har taget, og jeg synes faktisk, det er forkert, at jeg på denne måde kan hugge billeder fra andre. Et er, at man kan se dem. Jeg kan ikke huske, hvem der får copyrighten, når et billede bliver lagt på Flickr, Facebook etc.,er der ikke en frisk, ung bibliotekar, der kan lave sådan en oversigt? Et er, hvad man kan, noget andet, hvad man må. Nå ja, jeg ved godt, det måske netop var sådanne nogle ting, vi selv skulle finde ud af via 23ting, men der er altså grænser for, hvad man kan nå.
Ang. det der med at afprøve nogle links, tage 'touren', så har jeg et ambivalent forhold til det. Nogle gange synes jeg, det er sjovt og fint, andre gange gider jeg ikke, da jeg ofte føler, jeg ikke får det store overblik. Og det, man i virkeligheden har brug for, er tit en lille skridt for skridt vejledning til netop det, der driller.

I dette tilfælde med connection Flickr-Blogger gik det nærmest af sig selv, men jeg kunne godt forestille mig, at kolleger, der ikke færdes så meget på nettet, ville have svært ved at få hul på opgaven uden lidt starthjælp - for hvor skal man begynde!!???

VerdensMindsteBog

VerdensMindsteBog
Originally uploaded by toronto07_sbci

Dette billede er fra min studietur til Toronto i 2007. Vi så verdens mindste bog. Som I kan se, skulle der et forstørrelsesglas til, for bogen er en lille sort prik, der næppe kan ses på billedet.
Der var tekst i bogen, vist nok også billeder.

Det var i det hele taget sjovt at se, at ganske almindelige folkebiblioteksfilialer havde særsamlinger: børnebøger, Sherlock Holmes etc. For en sektion 2'er som jeg mindede de tom forskningsbiblioteksverdenen i Danmark.

Check denne blog ud!

Se lige de skønne bibliotekar-broderier på denne blog http://aliciapolicia.blogspot.com/, det er vist den 30. august, indlægget er sat på... (har ikke fundet ud af at linke direkte til et indlæg...)



Fandt måske ud af det: http://aliciapolicia.blogspot.com/2008/08/what-i-did-on-my-summer-vacation-part.html

Alle kneb gælder...

Kunne ikke finde ud af at få en tæller på bloggen, så jeg kan se, om der er andre end Nina, der ser den (tak for respons, Nina). Her virker jo lidt tomt, men nu har vi jo lært på et udmærket morgenmøde, at en godt besøgt blog kan handle om dagligdags ting som strikkeopskrifter, bagning og dyr. Af tre onder vælger jeg i dag det med dyr, og lægger et billede af min snart forvoksne killing op. Der er ellers nok af blogs og hjemmesider omkring katte, ja, for nogle måneder siden ville jeg nok have sagt, der var for mange. Men nu prøver vi knebet igen - viser et billede eller to af den ultimative kat, Fellini, som har indtaget vores hjem. Stuen er indtaget af de mest underlige ting, sådan en kat ikke kan undvære: lange rør til at fare igennem, kulørte plastikbolde, mus i alskens afskygninger og sidst, men ikke mindst en rædsel af et stativ, indkøbt IRL i Harald Nyborg, med plys, tovværk og flere etager. Det er blevet yndlingsmøblet, og kan ikke fjernes, selv om det ikke helt passer til decoren.

KOmmer også lige med en bageopskrift - kan kun en: man tager noget mel og sukker og to æg, blander det i foodprocessoren, hælder en skive smeltet smør i og lidt bagepulver. Deri hælder man en masse æblestykker (eller anden frugt), hælder det i en tærteform el.l. og bager det i 40 min. Strø gerne lidt kanel og mandler over. Den lykkes ikke hver gang, men næsten!

Hænger stadig på i 23ting....

Jeg følger stadig nogenlunde med, selv om jeg har haft travlt med så meget andet de sidste uger. Jeg har optaget video med mit kamera - skrækkelig kvalitet - og det bliver stykket op i flere små. Men måske man for øvelsens skyld skulle lægge det på YouTube, der ligger så meget andet bras i forvejen.
Jeg er også ved at organisere mine fotos. Jeg synes, at man bruger mindst lige så meget tid på digitalbilleder, som på de gammeldags. De skal overføres, redigeres lidt (får jeg nu sjældent gjort), sorteres, organiseres - og så skal der brændes cd'er. Jeg er lige så langt bagud med det, som med mine papirbilleder, hvor jeg stadig har flere års billeder liggende i kasser. Det samme problem med video, hvor jeg ikke har nået at overføre til VHS, inden det pågældende kamera gik i stykker eller formatet blev forældet. Var jeg helt vild med at lege med den slags, fandt man jo nok tiden, men sådan står det altså ikke til her. Beundrer de mennesker, der får lavet et flot show af deres billeder to dage efter, de er kommet hjem fra ferie eller studietur, på Picasa eller et andet sted, hvor vi andre kan få glæde af det.
Kommer også til at tænke på en projektassistent, der hver gang, vi havde haft en arbejdsuge, hvor vi mødtes fra flere lande, samlede alle vores fotos samt referater og bilag, brændte en cd til os hver, så vi på afrejsedagen fik en stukket i hånden 'med det hele'. Ofte med en smuk etiket på. Både et overskueligt arbejdsredskab samt et godt minde om seminaret. Behøver jeg at fortælle, at slutrapporten også kom på DVD med video! Og hun havde næppe rørt en computer før vi begyndte på projektet.
Kort sagt, det handler nok om dovenskab og ikke manglende teknisk kunnen. Eller overspringshandlinger, som fx at skrive i bloggen....

Bye bye skal hen og ordne pics....