Fotoet er ikke mine to faste læsere, men mine to drenge: den lange til venstre er min biologiske (har en til) på 15 år og 187 cm, den anden passede jeg i Paris for 34 år (sic!) siden. Han er 39 år og lidt mere fransk i størrelsen. Ingen af dem har tilsyneladende taget skade af min pasning og opdragelse! Billedet er kun med for at fange interessen, og fordi jeg ikke lige havde et med mine to faste læsere - det må komme.onsdag den 5. november 2008
2 faste læsere.....
Fedt med to faste læsere, tak for, at I gider. Så skal jeg jo til at strenge mig an! Det bliver nu ikke i dag, skal jo også passe fjæsbogen, hvor jeg har fået en låneropgave :-) Vidensdelingmødet i dag på hovedbiblioteket kan godt vise sig at være til nytte i den forbindelse! Det er i det hele taget en god idé med de vidensdelingmøder - ikke alle steder, man har råd til den slags, og det giver altså mere end at læse en artikel på nettet, selv om det også kan være godt. Man lærer også sine kolleger bedre at kende, så lad os holde fast i det.
Fotoet er ikke mine to faste læsere, men mine to drenge: den lange til venstre er min biologiske (har en til) på 15 år og 187 cm, den anden passede jeg i Paris for 34 år (sic!) siden. Han er 39 år og lidt mere fransk i størrelsen. Ingen af dem har tilsyneladende taget skade af min pasning og opdragelse! Billedet er kun med for at fange interessen, og fordi jeg ikke lige havde et med mine to faste læsere - det må komme.
Fotoet er ikke mine to faste læsere, men mine to drenge: den lange til venstre er min biologiske (har en til) på 15 år og 187 cm, den anden passede jeg i Paris for 34 år (sic!) siden. Han er 39 år og lidt mere fransk i størrelsen. Ingen af dem har tilsyneladende taget skade af min pasning og opdragelse! Billedet er kun med for at fange interessen, og fordi jeg ikke lige havde et med mine to faste læsere - det må komme.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
1 kommentar:
Hej Dorrit :-)
Jamen jeg holder da øje med, hvad der sker i 23 ting forløbet - og herunder også din blog :-)
Jeg ved nu heller ikke hvor meget jeg får ud af at have min lille freelance-virksomhed på Facebook - det er for tidligt at måle på endnu. Men måske nogen husker mig i forbindelse med arbejde, en samtale med venner/kunder osv. og tænker: Jeg har da hendes firmanavn/mail på Facebook!!!
Men ellers er Facebook for sjov og ballade. Uden Facebook ville jeg ikke vide f.eks. hvor i landet mine gymnasiekammerater boede eller om min søde gamle dansklærer stadig arbejdede på min gamle skole osv. Det er nu en meget go' feature, at kunne holde en linie tilbage til de tider der var :-)
Send en kommentar