MindOmo

Har leget med MindOmo og blev lidt skuffet. Ganske vist er det gratis, men det er da godt nok det mest bøvlede mindmap-program, jeg nogensinde har arbejdet med. Jeg brugte al for lang tid, og så fik jeg det alligevel ikke, som jeg ville have det!
Okay, man kan sikkert godt lære det bedre at kende osv. - men er man førstegangsmindmapper skal man ikke tro, det altid er så træls! Det kan være rigtig sjovt og gå rimeligt hurtigt.

Mindmaps

Mindmap er et værktøj, jeg elsker! Det giver overskuelighed på én side, man kan tænke cirkulært og samtidig beholde hierarkiet, man kan sætte ting i forbindelse med hinanden osv. Jeg bruger det rigtig tit, fx. når jeg brainstormer i forhold til et projekt, når jeg skal skrive en statusrapport, når jeg underviser. Jeg har også undervist i mindmaps, bl.a. på et kursus, hvor vi brugte IT til personlig og arbejdsmæssig udvikling. Laver man dem i hånden, kan det hurtigt blive noget rod - i hvert fald, når det er mig, der gør det - så et program er alle tiders. Især, når det kan snakke sammen med tekstbehandling. Fint, vi får et skub til at komme i gang med det her.

Her er et eksempel på en Harry Potter-mindmap, som jeg IKKE har lavet, men som jeg givet ville få brug for, hvis jeg skulle i gang med de bøger igen. Er nogle gange selv nødt til at skrive navne ned, når jeg læser bøger med mange personer (man bliver jo ældre...), og så er mindmapmetoden bedre end bare at skrive dem på en lang række.

Dipity (hedder det vist) glæder jeg mig også til. Håber, det kan integreres i ens blog eller i Facebook, hvor jeg deltager i en meget nostalgisk gruppe, der godt kunne bruge det værktøj.

Doodle, Wikier mv.

Der er brændt mange frikadeller på siden sidst, og der er blevet arbejdet med både det ene og det andet i forhold til 23ting, men ikke blogget!
Doodle kendte og brugte jeg i forvejen - alle tiders værktøj!

En Vollsmose-Wiki - det vil jeg nøje overveje. Jeg tror, den skulle skrives af et team, for her sker rigtig meget herude, også selv om man holdt sig til projekter og aktiviteter. I forvejen bruger vi megen tid på at fodre Vollsmose.dk, Vollsmose Avisen, Facebook og vores egne kanaler - skal det hele med på bloggen, får vi travlt! Men skal det hele også med? Er det ikke en bibliotekarting, jeg måske burde sætte mig ud over? Jeg må indrømme, at jeg synes, der er behov for det store overblik herude. Men det er nok Vollsmose.dk, vi skal fodre med aktiviteter, projekter mv.

En blog skal være personlig, men man kunne jo godt samle et team af forskellige folk, der havde en fælles blog, der beskrev de ting, vi brænder for her og nu. Men som professionel vil man jo aldrig kunne skrive på samme måde som en beboer. Ordene skal vejes, og intet her i Vollsmose er neutralt! Så helt ukompliceret er det jo ikke. I forvejen er der mange herude, der blogger forskellige steder.

Kommentarer modtages gerne - og tak for dem, der allerede er kommet!

Wiki

Jeg har fået læst lidt om Wiki'er, mens frikadellerne forsøger at brænde på. Det er et rigtigt spændende område, en anden måde at organisere viden på osv. Der er noget af teknikken, jeg aldrig har fået helt styr på, så det burde jeg rode med under kurset. Jeg drømmer om engang at få lagt noget ind i Wikipedia omkring Åben Datastue for Kvinder - har jo været med fra start til slut - for datastuen var jo et stykke kvindehistorie, der også handlede om IT-pædagogik, alterntative vejledningsformer og andre sjove ting. Mit problem er tiden, og det med at huske. Jeg er ikke god til at huske, hvad der skete hvornår, som historisk kilde er jeg forholdsvis utroværdig, og jeg har ikke magtet at gemme alle minderne fra datastuen. Jeg har jo også travlt med at få gemt de rigtige ting om Vollsmose Bibliotek, der måske også går over i historien engang, selv om jeg ikke håber, der sker en lukning i min tid!
Jeg kunne også tænke mig at arbejde med en wiki, som vi kunne bruge i hverdagen på biblioteket. Mangler lige en god idé.

Så, nu lugter her ret brændt!

Dot blog - det går stadig godt....

Sidder og blogger lidt, mens jeg hører en af facebook-veninderne i radioen. Veninde er så meget sagt, har aldrig snakket med konen in real life, men alligevel... En anden af de virtuelle 'veninder' har inviteret til reception på Bogmessen, så måske kan det virtuelle blive lidt mere real. Det er før set.
Jeg synes selv, jeg har et afslappet forhold til livet i cyberspace. Jeg rynker ikke på næsten af det, jeg falder heller ikke pladask for det, men det kan noget - det udvider verden på en eller anden led. Det kan også misbruges, bruges til eskapisme, man kan blive ludoman, chatoman, datingman og meget mere. Men sådan er det jo også med 'det virkelige liv'.

Børnene og de unge har jo også taget det til sig, og næste generation af voksne er i gang i disse år, fx. på Fjæsbogen. Jeg synes dog, det er vigtigt, at børnene lærer, hvor snu de ikke så flinke voksne mennesker kan være. Der skal såmænd ikke så meget til, før en voksen kan finde et barn via ganske få oplysninger, fx. hvilken skole, man går på, hvilken slags cykel, man har osv. Det er ikke altid nok, at børnene lærer, de ikke skal bruge deres rigtige navn og opgive deres adresse. Nogle af disse web2.0 teknologier duer heller ikke, hvis man er anonym - fx. Facebook.

Ugens opgave er wikier. Vi skal vist ikke selv lave en, det havde jeg ellers glædet mig til, men indrømmer også, tiden er knap. Der er mest tid til det ikke-krævende som at blogge og kigge lidt i Facebook. Jeg var med i en wiki en gang, men vi brugte den faktisk mere som en blog. Det var omkring netværk, altså networking, som jeg har undervist lidt i. PS Er billigere at hyre end Suleima, men det går også lidt langsommere ;-)

2 faste læsere.....

Fedt med to faste læsere, tak for, at I gider. Så skal jeg jo til at strenge mig an! Det bliver nu ikke i dag, skal jo også passe fjæsbogen, hvor jeg har fået en låneropgave :-) Vidensdelingmødet i dag på hovedbiblioteket kan godt vise sig at være til nytte i den forbindelse! Det er i det hele taget en god idé med de vidensdelingmøder - ikke alle steder, man har råd til den slags, og det giver altså mere end at læse en artikel på nettet, selv om det også kan være godt. Man lærer også sine kolleger bedre at kende, så lad os holde fast i det.


Fotoet er ikke mine to faste læsere, men mine to drenge: den lange til venstre er min biologiske (har en til) på 15 år og 187 cm, den anden passede jeg i Paris for 34 år (sic!) siden. Han er 39 år og lidt mere fransk i størrelsen. Ingen af dem har tilsyneladende taget skade af min pasning og opdragelse! Billedet er kun med for at fange interessen, og fordi jeg ikke lige havde et med mine to faste læsere - det må komme.

Databussen

Jeg fandt lige dette billede af vores gamle databus fra Åben datastue. Billedet er taget i bakspejlet og viser, hvor lidt plads, der var i bussen, men også miljøet. Der var 10 stationære pc'er samt et par bærbare (de var nemlig for dyre og sarte, da bussen blev 'opfundet' i slutningen af 80'erne). Bussen indeholdt ellers tavle, tv og video, overheadprojector samt kaffemaskine. Ideen huggede jeg fra bogbusserne: vi kunne komme ud og undervise i edb i de tyndt befolkede områder og måske lokke nogle af de kvinder ind i bussen, der ellers ikke mente, de kunne lære edb. Sådan var det jo af og til dengang - nu har kvinder jo for længst overhalet mændene:-) Dengang var der ikke noget der internet og web2.0 samt 23ting, men vi underviste i mange andre ting og kom da også på internet, da det blev tilgængeligt. De sidste år var det især Officepakken, billedbehandling, internet og hjemmesider, der var søgning til. Der kunne sidde ti forskellige i bussen og arbejde med ti forskellige programmer! Derudover gik en del af tiden med vejledning, da det var ledige, der kom i bussen. De fleste kom videre med enten job eller uddannelse, og mange lærte, at det kunne være sjovt at lære og meldte sig til VUC, AMU mv. i nærmeste by.

Der var også indbygget generator, da vi hele tiden havde nye holdepladser, men som regel endte det altid med, vi kørte på 'landstrøm'. Daggi, der ses stående på billedet, var både chauffør, underviser og IT-kvinde - det var både det mest økonomiske og det mest pædagogiske. Databussen har besøgt mange byer på Fyn og omkringliggende øer - hvis ellers færgen var stor nok. På Avernakøfærgen var der næppe plads til en våd Berlinger mellem bussen og færgevæggen, da Daggi bakkede den 12 meter lange færge om bord.

Databussen var så vidt vides den første af sin art: en 'selvkørende' datastue med plads til så mange brugere. Jeg selv havde kun set busser o.l. med enkelte computere eller også var det skurvogne med faste stadepladser. Databussen blev kendt i det meste af verden og vi havde mange gæster, der ville se den og selv lave sådan en bus. Det er nu ganske almindeligt, fx. har mange skoler på landet i Tyrkiet databusser. I Tampere har de stadig en databus, som var vores venskabsbus, og i England bruges de meget til at komme ud til fx indvandrerkvarterer. Alle de tekniske problemer, vi selv skulle finde en løsning på, er der i dag nye muligheder for at løse, bl.a. trådløst internet, som vi ikke havde råd til eller mulighed for.

Forleden blev jeg helt nostalgisk (endnu engang), da jeg i tv så Databussen køre rundt som jobbus i det sydfynske. Computerbordene og pc'erne var fjernet - nu bruger man kun laptops - men ellers ligne hun sig selv (databusser er hunner ligesom skibe og kraner). Det er utroligt, der er gang i hende endnu, og dejligt, at hun bliver brugt til noget fornuftigt.

Skriftfarven i dag er pink, for det var Databussens farve - bemærk stolene. Værktøjskassen havde samme farve.

Vel overstået GF i BF

Jeg har været til generalforsamling i Bibliotekarforbundet (som det stadig hedder....). Det var en god GF, både fagligt, og også m.h.t. at møde gamle venner (fra sådan cirka 30 år siden...). Det er en velkendt floskel, men det er altså utroligt, som tiden går! Heldigvis sker der forbedringer. En GF i BF forløber i vore dage uden de store slagsmål, men med gode debatter. Tiden overholdes, udsigten på Nyborg Strand er blevet bedre (eller er det ny sal med store vinduer, der gør det), men man kan ind imellem savne 'de gamle', der slåssede om at komme på talerstolen og sige kloge, indviklede og meget politiske ting.
Dejligt at se, hvor mange, der vil stilled op til hovedbestyrelsen!

Og så har jeg da også nået at lege med den nye gadget, man fik foræret af Sampension: en elektronisk nøglering, hvor man kan lagre sine fotos. Stoppede den i ørene, men nej, det var ingen Ipod!

Der har således ikke været tid til at lege med 23Ting i denne weekend, ud over fjæsbogen, hvor der er gang i Nyborg-nostalgien. Minder mig om, at barndommens ishus ved Nyborg Strand er forsvundet i hotellets trang til udvidelser.

Så er det Sommer!