søndag den 15. februar 2009

Stormland



Jeg har lovet nogle nogle af mine Facebookvenner at anbefale nogle gode bøger - som en rigtig bibliotekar! Men jeg må tilstå, det ikke bliver til så meget med læsning af skønlitteratur mere. Hvad det skyldes, ved jeg ikke, men det bliver i hvert fald ikke til flere bøger om ugen, som i ens unge dage. Jeg synes også, bøger har sværere ved at fange mig, men måske er jeg bare blevet fanget af det moderne underholdningssamfund, som Bøddi hader!?

Bøddi er hovedpersonen i Hallgrimur Helgasons islandske roman: "Stormland", der er skrevet i 2005, inden der var noget, der hed finanskrise. Bogen kom på dansk i 2007. Det er en ordentlig basse, men den holdt mig fanget fra første til sidste side.

Bøddi er en rigtig kulturpessimist, der mener, det vestlige samfund er gået af lave med sine tv-soaps, burgerbarer og cola og ikke mindst det kommercielle, der gennemsyrer alt i samfundet. For ham er kultur alt fra Grettis saga til Goethe, men ikke ret meget siden da. Bøddi ville nok mene, at det, der sker i dag med finanskrisen, især i Island, er vores egen skyld, og at det islandske folk ligger, som det har redt. Han har en blog, selv om det netop må høre ind under det u-intellketuelle og kulturløse, han hader. I bloggen kritiserer han alt og alle, siden naboer, venner, øvrigheden. Han er skarp, sur, aggressiv og ikke mindst bitter. Han har mistet alt, sit job som gymnasielærer, sin mor, sit hjem - og selv om han er en selvfed og arrig mand, fremstilles han på en måde, så man føler med ham og ikke kan lade være med at synes, at han da også har lidt ret. Da han bliver far, kommer der en anden og mildere side af ham frem, men da han endnu en gang skuffes, er de rkune en vej frem: han rider til Reykjavik på en gammel hest for at skabe revolution, og hvad der sker undervejs og i Reykjavik, vil jeg ikke ind på.

Bogen er både morsom og alvorlig, spændende og kritisk. Sproget er genialt (og den er godt oversat), og jeg fik en stor trang til at se den by, hvor Bøddi bor. Fandt dne på Google Earth, fandt hovedgaden og landevejen osv. Jeg har aldrig været på Island, men har flere gange arbejdet sammen med islændinge, og det er mit indtryk, at bogen giver et rigtig godt indblik i dne islandske dagligkultur, som trods et tv-kiggeri, der ligner det danske, stadig rummer en vildskab og fanden-i-voldskhed.

Jeg kan kun anbefale bogen, der både er morsom og tragisk

2 kommentarer:

Ann-Berit Wichmann Jensen sagde ...

Hej Dorrit - glimrende idé med boganmeldelser på bloggen!!! Mon ikke du nu får flere nye læsere ;-)

Dorrit DotCom sagde ...

Hej Ann-Berit, TAk for kommentarern. Jo, det kan være, jeg nu kommer op på fire læsere :-)
Bare folk ikke tror, jeg er 'specialist' som jer, der er folkebibliotekarer. Vi lærte INTET om skønlitteratur på SEktion 2 - en stor mangel. Men læsehest er de fleste bibliotekarer jo nok, og det var jeg i hvert fald.
Men nogle venner har bedt mig om det, og så de finde sig i, der er lidt langt mellem anbefalingerne.
kh Dorrit