lørdag den 20. september 2008

Lørdag aften...

Der er efterhånden lidt at passe med 23ting! Men jeg er stadig med, ja, faktisk foran, for jeg har brugt en del tid på Facebook, og den har faktisk ikke været ugens opgave endnu!!!???? Hmmmm...
Det er kun småting, der driller, og de er lidt svære at beskrive - alt i alt kører det. Jeg troede, jeg havde fået uploaded en video, men det havde jeg åbenbart ikke.

Ellers er dagen gået med at stå lidt i vejen i udlånet på Vollsmose Bibliotek. Humlehaveskolen havde tre hold lærere på besøg i vores Læringscenter - de havde pædagogisk dag. Nogle af ungerne syntes, det var sjovt, at deres lærere sad på skolebænken hos os *S*
Derefter gik turen til Dalum Bibliotek, der holdt indvielsesreception. De har fået et rigtig dejligt bibliotek ud af det gamle rådhus. Lyst, venligt og med Dorthe Andersens karakteristiske farver. Det er hende, der også har indrettet vores nye bibliotek og kulturhus.

1 kommentar:

Nina Thorsted Petersen sagde ...

Facebook er et farligt legetøj ;-) - man kan hurtig blive suget fuldstændig ind i alle de mærkelige applikationer, der er. Og ikke mindst jagten på venner og bekendte :-)

Mange hilsner Nina