mandag den 1. september 2008

Dag 2 B - ting 3:chat

Det har sådan cirka taget hele eftermiddagen samt aften at få downloadet Windows Live serien, og det lykkedes ikke med selve Messenger, nok fordi der lå en gammel Messenger på maskinen. Men nu kører der et eller andet, der ser ud til at fungere. Har bare ikke fundet nogle venner at chatte med *suk*. Er gammel chatter, men er ikke vant til at bruge Messenger, men nogle lettere chatprogrammer. Så fortvivl ikke, hvis I synes, dette er bøvlet!
I gamle dage var det rigtig besværligt at bevæge sig rundt i cyberspace. Jeg kan huske, da der ikke var søgemaskiner, men jeg kan faktisk ikke huske, hvad vi så gjorde! Måske vi bare tastede en adresse ind, vi havde opsnappet et sted, og så surfede vi videre derfra, dvs. via de links til andre hjemmesider, der var på den pågældende side!!?? Og det tog flere minutter at få åbnet en hjemmeside. Jo, det var tider.
Chat blev nemt, da der dukkede sider op som Forum.dk. Chat fik et dårligt ry, da det også blev benyttet til ikke altid stuerene samtaler, men det var en sport, der greb mange, og præster, psykologer og andre rådgivere benyttede sig af, at folk hurtigt åbnede deres hjerte på chatten. Det er både chattens styrke og faldgrube.

Så er det go'nat-tid og jeg vil endnu engang forsøge at tagge rigtigt! Det ser ikke ud til at ville lykkes!

Dorrit

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hej Dorrit,

du er kommet godt igang + har meget på hjertet. Så du har skrevet rigtig meget i forhold til mig og mnage andre, fint.

Ann-Berit Wichmann Jensen sagde ...

Hej Dorrit

Ja, det er rigtig hyggeligt at læse din blog, som jeg nu er inde på for første gang.
Men sådan en gammel edb-rotte som dig bør vel også være god for et par historier fra cyberspace.

Glæder mig til at læse mere på Dorrit dot blog

Venlig hilsen
Ann-Berit